– og hvordan den sparer dig tid, penge og frustrationer
En designmanual er ikke kun for store virksomheder med marketingafdelinger på 20+ ansatte og et budget på størrelse med Coca-Colas. Tværtimod.
En designmanual er din visuelle identitets vigtigste værktøj – uanset om du driver en startup eller en etableret virksomhed med flere produktlinjer.
Her får du fem konkrete grunde til, hvorfor en designmanual er en god investering 👇
1. Du får en sammenhængende og ensrettet kommunikation
En god designmanual giver dig og dine kollegaer et samlet overblik over jeres visuelle udtryk: farver, typografi, logo, billedstil, grafiske elementer osv. Det betyder, at alle bruger det samme udtryk, så I sikrer en sammenhængende og genkendelig visuel identitet.
2. Du sparer tid og ressourcer i hverdagen
Når du har defineret, hvilke elementer der skal bruges – og hvordan – bliver det langt nemmere og hurtigere at producere nyt materiale. Uanset om det er en præsentation, et opslag til sociale medier eller et nyt arbejdstøj, har du allerede retningslinjerne ved hånden. Det sparer tid, energi og unødvendige diskussioner.
3. Du undgår misforståelser med eksterne samarbejdspartnere
Med en designmanual kan du nemt briefe eksterne leverandører som fx grafikere, fotografer og trykkerier – og sikre, at al kommunikation er konsistent og professionel. Det er et konkret værktøj, der sikrer sammenhæng på tværs af afdelinger, medier og leverandører.
4. Du får ryddet op og truffet vigtige valg
At få lavet en designmanual er en strategisk proces. Den tvinger dig til at tage stilling til dit eksisterende materiale og træffe bevidste valg (og mindst lige så vigtige fravalg). Det giver en skarpere, mere professionel visuel identitet, fordi du fokuserer på det, der virker – og skærer resten fra.
5. Du kan tilpasse den til din virksomhed
En designmanual kan sagtens være enkel og overskuelig fx som en quick guide til dig, der lige er startet. Den kan også vokse med din virksomhed og udvikles til en komplet corporate designmanual, der dækker hele din organisation og alle jeres komminkationsområder.
Det vigtigste er, at den passer til jeres behov – og gør din hverdag nemmere og din kommunikation skarpere.
Klar til at tage næste skridt?
Er du i tvivl om, hvor du skal starte – eller om det overhovedet giver mening for din virksomhed lige nu?
👉 Så tag fat i mig til en uforpligtende snak. Jeg hjælper gerne med at afklare hvilken løsning der er den rigtige for jer og hvordan vi får jeres visuelle identitet til at spille sammen på tværs af platforme.
Jeg har bl.a. hjulpet følgende kunder med en designmanual: Skagen havn, LIND DNA