Ny visuel identitet med grafisk udtryk

Baggrund

Ehrenberg Kommunikation havde brug for at få opdateret deres visuelle identitet, men de ønskede at beholde deres eksisterende logo. Det var vigtigt for dem, at deres nye udtryk blev flot og spændende at se på. De var dog udfordret af et begrænset udvalg af billedmateriale, fordi de som specialister inden for PR og kommunikation ofte mest har tekster at vise frem.

Løsning

Ehrenberg Kommunikations udgangspunkt var, at logoet ikke skulle ændres, men jeg tillod mig at udfordre dette synspunkt. Jeg viste dem, hvordan de kunne opdatere typografien i deres logo, hvilket gjorde det mere unikt og moderne at se på, samtidig med at de bevarede deres genkendelighed. Logoet inkluderede også stifterens underskrift, som jeg aktivt brugte som et grafisk og genkendeligt visuelt element i den nye identitet.

Generelt blev deres identitet meget grafisk. Dette gjorde, at de kunne bruge simple illustrationer eller grafiske opstillinger af tekster og tal i stedet for fotos. På den måde opnåede de en stærk og genkendelig identitet, der ikke var afhængig af at skaffe billedmateriale.

Farver

Skrifttyper

Skal vi tage en snak?

Har du spørgsmål eller vil du gerne have en afklarende samtale? Kontakt mig, så tager vi en uforpligtende snak, hvor vi kan gå dine tanker og ideer igennem.