Logo design og visuel identitet for Just Tell
Just Tell producerer brandvideoer med kant, nerve og nærvær – altid med storytelling i centrum. Deres film handler ikke kun om produkter, men om relationer og fortællinger, der kan mærkes. Det skulle den nye visuelle identitet afspejle: personlighed og varme – uden at gå på kompromis med professionalisme og kvalitet.
En Visuel identitet med varme og personlighed
Inden designprocessen gennemførte vi en række brandøvelser sammen. Her blev det tydeligt, at Just Tells identitet bygger på især tre nøgleord: personlighed, kvalitet og storytelling.
Ud fra det udarbejdede jeg et logo der er en sammensmeltning af to stærke symboler:
Hjertet
Hjertet udtrykker passionen bag Just Tells arbejde. De fortæller historier vi kan mærke. De har kort sagt: noget på hjerte.
Puls- eller handlingskurven:
Refererer til spændingen og udviklingen i en god fortælling. Det er den dramaturgiske rejse, Just Tell mestrer.
Ud over logoet blev de udviklet en samlet identitet med farver, grafikker og skrifttyper. Det samlede visuelle udtryk er varmt, jordnært og med et strejf af retro. Det giver identiteten et snert af nostalgi og understøtter de fortællinger, Just Tell bringer til live.
Der blev også udviklet en ikonstil, som visualiserer de forskellige områder, Just Tell arbejder med – og som nemt kan udvides, efterhånden som forretningen vokser.
Resultatet er en visuel identitet med personlighed, der fanger essensen af Just Tell: fortællinger, med noget på hjerte.








Jeg er fuldstændig forgabt i det endelige resultat. Det afspejler
ikke kun Just Tell’s essens, men også den fremtidige retning.
Mads, Indehaver af Just Tell