Føles det lidt som spild af tid? …det der med at lave en brief?
Fair nok. Men en god brief er faktisk en af de mest effektive ting, du kan gøre, når du køber grafisk design – især hvis du hyrer en ekstern grafisk designer til en større opgave.
En god brief kan nemlig spare dig for både tid, penge og frustrationer. Den skaber retning og hjælper os kreative med at ramme plet fra start.
Hvorfor bruge tid på en brief?
Når du bruger lidt tid på at lave en grafisk design brief, får du til gengæld:
Klarhed: Du bliver selv skarpere på, hvad du egentlig vil opnå.
Sammenhold internt: Briefen fungerer som fælles referencepunkt – især hvis flere skal godkende undervejs.
Mindre risiko for en “ommer”: Jo bedre brief, jo færre misforståelser.
Mere kvalificeret sparring: Vi kan bedre rådgive dig og foreslå løsninger, du måske ikke selv havde overvejet hvis der er en tydelig målsætning.
En stærkere løsning: Når vi forstår din virksomhed og målgruppe, kan vi levere et design, der rammer spot on.
Hvad skal en brief indeholde?
En brief til en grafisk designer behøver ikke være lang eller kompliceret – men den skal være tydelig.
Her er nogle af de punkter, jeg anbefaler, du tager stilling til:
- Præsentation af virksomheden
Hvem er I, hvad laver I, og hvad står I for? - Hvad skal der laves?
Er det en brochure, en visuel identitet, emballagedesign – eller noget helt fjerde? - Hvad skal du have leveret?
Få styr på leverancerne fra start – skal det være trykklar PDF, billeder til SoMe, en designmanual? - Budget
Et realistisk budget giver designere mulighed for at tilpasse løsningen til det økonomiske råderum. - Målgruppe
- Hvem taler vi til? Alder, køn, interesser, branche, adfærd – jo mere præcis, jo bedre.
- Mål
Hvad ønsker du, at målgruppen skal føle, tænke eller gøre, når de ser resultatet? - Formål
Hvad skal designet hjælpe dig med at opnå? Mere salg? Styrket brand? Bedre præsentation? - Deadline
Hvornår skal det være færdigt – og skal det bruges i forbindelse med en bestemt kampagne, messe eller lancering?
Skal det virkelig være så omfattende?
Nej. Omfanget af briefen skal selvfølgelig matche opgavens størrelse. En lille tryksag kræver ikke samme detaljeringsgrad som en komplet visuel identitet.
Briefen skal hjælpe dig – ikke være et projekt i sig selv.
Er du i tvivl om, hvad der giver mening i netop din situation, så spørg din grafiske designer. Vi er der for at hjælpe.
Så vil du gerne være sikker på at få mest muligt ud af dit samarbejde med en ekstern grafisk designer? Husk den gode brief.
Jeg hjælper gerne med en snak – uanset om du står med en konkret opgave eller bare er nysgerrig på, hvordan vi kunne arbejde sammen.