Baggrund
Homeinstall startede som antenneinstallatør, men da teknologien ændrede sig, blev det en ydelse, der efterhånden ikke længere var behov for. Derfor ændrede Homeinstall sit fokus fra antenner til alle typer af installationer i hjemmet – og skiftede samtidig navn til Homeinstall.
Dette medførte også, at de havde brug for et nyt logo og en ny hjemmeside.
Løsning
Målgruppen for Homeinstall er typisk folk, der har råd til at investere i lidt dyrere tv og anlæg. Samtidig ønsker de at bruge penge på at få det til at fungere optimalt – de vil have kvalitet. Logoet og hjemmesiden fik derfor et enkelt og lidt eksklusivt udseende for at appellere til dem.
Hjemmesiden blev udviklet som en overskuelig onepage, der som navnet antyder, består af én side, hvor menupunkterne hjælper med at scrolle ned til de relevante emner.




